Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.09.25

  • 00:00-00:00 Aktivitetstilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/9-25 til og med 1/10-25

    Ansøgningsperioden for Aktivitetstilskud (Medlemstilskud og Træner- og instruktørtilskud) er fra den 1. september 2025 til og med den 1. oktober 2025.

    Herefter lukkes portalen Aktiv Furesø for ansøgninger.

     

01.10.25

  • 00:00-00:00 Frist for aflevering af regnskab ifm. Facilitetstilskudspuljen

    Har I modtaget tilsagn om Facilitetstilskudspuljemidler skal I senest i dag aflevere jeres regnskab inkl. udgiftsbilag.

    Regnskabet skal være underskrevet og vedhæftet udgiftsbilag mv. jf. beskrivelsen i tilsagnsbrevet.

    Regnskabet sendes til bak1@furesoe.dk senest i dag den 1. oktober 2025. Herefter bortfalder tilsagnet.

     

    Læs mere om Facilitetstilskudspuljen her.

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende Aktivitetstilskudsansøgning

    Den 1. oktober 2025 er sidste frist for indsendelse af aktivitetstilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 1. oktober 2025 kl. 24.00.

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

01.12.25

  • 00:00-00:00 Lokaletilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/12-25 til og med 15/1-26

    Den 1. december 2025 åbnes der op for indsendelse af lokaletilskudsansøgninger.

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning.

    Herefter lukkes portalen for ansøgninger. 

15.01.26

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for indsendelse af lokaletilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 15. januar 2026 kl. 24.00.

Blev hyldet for frivillighed, fællesskab og godt samspil

15.12.2023

Mandag den 11. december anerkendte Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune den mangfoldige, frivillige indsats, som er i kommunens mange foreninger. Den skaber glæde og livskvalitet blandt mange af kommunens borgere. Arrangementet blev afviklet på Furesø Rådhus med op mod 100 deltagere i alt. Med arrangementet blev der genoptaget en tradition, som tidligere blev stoppet på grund af corona.

Anerkendelse af to typer af frivillige

Folkeoplysningsudvalget havde i år valgt at anerkende to typer af frivillige, som alle der har brugt tid i foreningslivet kender. Det gælder den frivillige leder og den frivillige uden formel lederrolle.

Den frivillige leder er den, der påtager sig formelle lederroller, som fx bestyrelsesmedlem, træner/instruktør, holdleder, udvalgsformand mv.. Den frivillige uden formel lederrolle er den, der gennem sit engagement og sin indsats som ildsjæl i foreningen, understøtter foreningens værdier for helheden eller en del af foreningen. Det kan være hjælperen i caféen, en forælder der bager kager til holdene, en gruppe der holder en uges sommerferie for at stille sig til rådighed som hjælper mv.

20 ildsjæle indstillet

Der var i alt 20 indstillede til de to priser, og det kunne både være enkeltpersoner eller en gruppe af frivillige. Ud af de indstillede blev der valgt fire nominerede til de fire priser og én prismodtager.

Pris til Bodil fra Furesø Svømmeklub

Modtager af prisen som frivillig leder var Bodil Grau Hansen fra Furesø Svømmeklub. Bodil har gennem mange år været kasserer i Værløse Svømmeklub og med sammenlægningen med Farum Svømmeklub, har hun sat sig i sædet som førstekasserer. På trods af den store opgave som kasserer, finder Bodil alligevel tid til at bistå arbejdet med Svømmeskolen og tage en tørn som frivillig i andre foreninger.

De øvrige nominerede til prisen var Poul Luneborg fra Furesø By og Land, Nikolaj Dons Demsig fra Ravnehus Spejderne og Kate Nielsen fra Værløse Gymnastik.

Pris til Minna fra Farum Folkedansere

Prisen for frivillig uden formel lederrolle blev modtaget af Minna Petersen fra Farum Folkedansere. Siden sin start i Farum Folkedansere for mere end 26 år siden, har Minna deltaget aktivt i foreningens arbejde. Hun er den type af frivillig i en forening, der tager de lange seje træk uden at gøre noget væsen af sig og som er en af kulturbærerne i foreningen.

De øvrige nominerede til prisen var Clara, Vibe og Jenny fra De Grønne Pigespejdere i Jonstrup, Helle Stenvang fra Hareskov-Værløse Tennisklub og Ane Helmer Nielsen fra Hareskov IF, fodbold.