Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.09.25

  • 00:00-00:00 Aktivitetstilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/9-25 til og med 1/10-25

    Ansøgningsperioden for Aktivitetstilskud (Medlemstilskud og Træner- og instruktørtilskud) er fra den 1. september 2025 til og med den 1. oktober 2025.

    Herefter lukkes portalen Aktiv Furesø for ansøgninger.

     

01.10.25

  • 00:00-00:00 Frist for aflevering af regnskab ifm. Facilitetstilskudspuljen

    Har I modtaget tilsagn om Facilitetstilskudspuljemidler skal I senest i dag aflevere jeres regnskab inkl. udgiftsbilag.

    Regnskabet skal være underskrevet og vedhæftet udgiftsbilag mv. jf. beskrivelsen i tilsagnsbrevet.

    Regnskabet sendes til bak1@furesoe.dk senest i dag den 1. oktober 2025. Herefter bortfalder tilsagnet.

     

    Læs mere om Facilitetstilskudspuljen her.

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende Aktivitetstilskudsansøgning

    Den 1. oktober 2025 er sidste frist for indsendelse af aktivitetstilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 1. oktober 2025 kl. 24.00.

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

01.12.25

  • 00:00-00:00 Lokaletilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/12-25 til og med 15/1-26

    Den 1. december 2025 åbnes der op for indsendelse af lokaletilskudsansøgninger.

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning.

    Herefter lukkes portalen for ansøgninger. 

15.01.26

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for indsendelse af lokaletilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 15. januar 2026 kl. 24.00.

Frist 9. februar: Åben hal med drop-in træning for familier i Værløse til april eller maj

09.01.2024

Til det vil vi meget gerne invitere jer foreninger med til at vise jeres aktivitet frem. Så har I mod på at stille med en træner eller to, og give de fremmødte en kort introduktion til jeres familieaktivitet, så vil vi meget gerne høre fra jer!

Praktisk information om arrangementet:

  • Arrangementet afholdes i Værløse en søndag i tidsrummet kl. 10.30-12.30 i enten april eller maj. Den præcise dato koordineres med de interesserede foreninger.
     
  • Arrangementet skal være for familier, så introducer gerne aktiviteten sådan, at aktiviteterne er for hele familien.
     
  • Det skal være gratis for familien at deltage på dagen, og der er derfor ingen aflønning af instruktører.
     
  • Har I særligt udstyr, der skal bruges til gennemførsel af aktiviteten, så bedes I selv medbringe det.

Kultur og Fritid vil støtte op om kommunikationen og sørge for at invitere børn og deres familier til arrangementet. Vi vil være til stede på dagen til at hjælpe med praktikken og til at hjælpe med at guide familierne rundt, så de får prøvet så mange aktiviteter som muligt.

Til at starte med vil vi gerne høre, om jeres forening er interesseret i at stille med en træner eller to til åben hal for kommunens familier. Det er ikke bindende at give en positiv tilbagemelding, men det giver os en mulighed for at arbejde videre med et set-up, der passer til de interesserede foreninger.

Er I interesseret eller har nogle spørgsmål i forbindelse med arrangementet, så send en mail til fv@furesoe.dk med titlen Åben hal eller ring til fritidskonsulent Josefine Needham Jørgensen på tlf. 72164242.

Her kan du læse om arrangementet i Farum Arena, hvor Åben hal for familier blev afholdt i oktober 2023